TROLDTØJ PÅ TROLDHØJ?

TROLDTØJ  PÅ  TROLDHØJ?
 
 
Til trods for at jeg ikke er historiker, har man bedt mig skrive en “historisk artikel” til Kirkebladet, efterdi jeg både har læst mig til facts og lyttet til lokale skrøner gennem de omkring 40 år, jeg har boet her i Fajstrup.
Er man interesseret i facts vil jeg på det varmeste anbefale Søren Rasmussens velunderbyggede artikler, der nemt kan findes på http://www.lading-fajstrup.dk/
Af de mange muligvisfacts og halve sandheder, jeg har taget til mig, har jeg så i denne artikel – af pladsmæssige årsager – valgt at fokusere bare på Troldhøj
 
Men lad mig starte med betydningen af bynavnet Lading. Her gives flere muligheder, men jeg foretrækker:  “Stedet, hvor der lades”, thi det passer fint med tanken om, at man i “gamle dage” kunne sejle – via et net af åløb, der eksisterer den dag i dag – lige fra Aarhusbugten og helt ind tll ladepladsen på søens nordside, for at losse medbragte varer af og få en ny ladning ombord.
Det må have kunnet lade sig gøre; ikke fordi vandstanden dengang var så meget højere end nu, men jeg tror, at der har eksisteret et omfattende system af sluseanlæg, der har gjort fragtsejlads ikke blot mulig, men også langt mere rentabel end kærretransport af datidens primitive, svært fremkommelige veje.
 
Og når vores naboby mod syd hedder Skivholme, tror jeg – uanset om sagkundskaben hævder noget ganske andet –, at navnet refererer til nogle holme, hvor “fragtskibene” kunne lægge til. “Skiv” kunne muligvis enten stå for “skib” eller for “Skyde” (skude), en nu forsvunden landsby, der tidligere gav navn til det omliggende sogn. På “vandvejen”, længere ude mod Århusbugten ligger også en landsby, der refererer til skibstransport: Skibsted. 
 
En gammel skrøne fortæller, at også en bande sørøvere brugte vandvejen til Lading Sø. Når de havde været på togt i danske eller måske udenlandske farvande, flygtede de til deres faste tilholdssted, der lå på sydsiden af Lading sø: Borgkomplekset Brinne med omliggende bebyggelse.
 
Da Dronning Margrethe I i slutningen af 1300-tallet beordrede alle borganlæg i Danmark nedlagt, blev også Brinne jævnet med jorden; men materialerne blev bl.a. brugt til at bygge en herregård på toppen af en nærliggende lyngbeklædt flad bakke, som den senere fik navn efter: Lyngballegård.
De eneste synlige rester af Brinne er en lille kvadratisk høj, på hvilken borgens centrale fæstningstårn lå, omgivet af en voldgrav og dengang sandsynligvis også palisader.
I dette tårn, en såkaldt motte, kunne sørøverne – eller hvem, der nu ellers boede på borgen – så i yderste nødsfald, – hvis de omkringliggende bygninger allerede var erobret -, trække sig tilbage og yde et sidste forsvar mod et fjendtligt angreb.
 
Selve motten er forlængst væk. Kun højen, mottens fundament, og resterne af dens omkringliggende voldgrav ligger tilbage. Men når højen i folkemunde gennem de efterfølgende århundreder er blevet kaldt for Troldhøj, kan en banal forklaring være, at folk har fornemmet, at der sker overnaturlige ting på og omkring højen. Det gør der måske stadig?
 
I 1970-erne, da stedet endnu ikke var gemt bag tæt bevoksning, kunne man her fra Fajstrup se direkte over på højen, hvor jeg flere gange har set lys bevæge sig midt om natten. Om der så blev afholdt heksesabbat, nogle asatroendes “blot”  – eller at det måske blot har drejet sig om nogle spejderes “natmanøvre”, var jeg for doven, for søvnig eller måske snarere for fej til at gå over og udforske nærmere. Som kristent menneske har man da vel en vis respekt for troldtøj!
 
Claus Jørgensen, Fajstrup
 
 
 
Artikel, som Claus Jørgensen, Fajstrup, har bragt i Lading Sogns kirkeblad i 2013 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *